|
SobreSol er et firma startet i efteråret 2006. Vi beskæftiger os først og fremmest med import og salg af vin fra forskellige europæiske lande, men importerer og sælger desuden forskellige keramiske produkter fra Andalusien samt glas fra Nordspanien.
Vinen er vores hovedområde, og vi sælger udelukkende vine af egen import, såvel til private som B2B. Det har fra starten været en grundlæggende idé at skaffe kvalitetsvine hjem fra unge, nytænkende producenter med moderne produktionsapparat og -metoder, men også med respekt for lokale traditioner. Alle vore leverandører har frivilligt tilsluttet sig lokale krav om begrænsning af høstudbyttet til fordel for kvaliteten og miljøvenlig dyrkning og produktion. Flere af vinene i vores sortiment er økologiske.
Prismæssigt holder vi et absolut moderat niveau, til fordel for kunderne. Vi vil hellere sælge 12 flasker mere til en god pris end 12 flasker mindre til en unødvendigt høj pris. Dermed kommer vi også vores leverandører i møde, som har taget chancen og vist et helt ungt firma den tillid at vælge os til at repræsentere deres produkter i Danmark.
Med enkelte undtagelser har vi gennem mindst et besøg "on location" fået personlig kontakt med alle leverandører. De resterende bliver besøgt indenfor de nærmeste måneder.
Alle vore vine er dyrket, produceret og aftappet på domænet. |