Allerede på marken, hvor der håndhøstes, udvælges de druer, der får lov at blive til Gundian. Transporten fra marken til bodegaen (eller adegaen, som det hedder på galicisk) foregår i små bokse, så druerne ikke knuses før tiden. Her afstilkes klaserne omhyggeligt og kernerne skilles fra. Druerne nedkøles til 10 gr. C og der macereres 6 timer på skallerne for at fremme frugtaromaerne. Herefter følger en skånsom pneumatisk presning inden gæringen på ståltanke. De små, tykskallede druer har et højt sukkerindhold i perfekt balance med syren, og giver en ren, behageligt tør, rund og lidt sprød, forfriskende syre med en lang finish. Den unge vin har intense aromaer af abrikos og æble. Disse fortager sig noget med alderen, hvor de mere mineralske undertoner vinder frem. Farven er brilliant, lys strågul, krystalklar som en bjergsø. PRØV DEN TIL SUSHI ! - Broncemedalje v. XVIII Certamen/Cata-Concurso Albariño 2006
- Sølvmedalje ved IWC 2006
- Anbefalet af Decanter Wine World Awards 2006
- Smagning "Anything but Chardonnay" ved Prowein 2006: 2 stjerner (af 3 mulige)
- 86 pts. i Guía Peñin
- 86 pts. i Wine Spectator, december 2005
- 87 pts. i Wine Enthusiast, november 2005
- Månedens vin, maj 2005 i Weinwelt (Tyskland)
- Sølvmedalje ved international vinkonkurrence, Salon Internacional del Vino, Madrid 2004
- Sølvmedalje v. Certamen Cata/Concurso Rías Baixas Albariño 2004
- Broncemedalje v. XVI Cata de los Vinos de Galicia 2004
- Distiguidos Gallaecia 2002. Associación de Sumilleres de Galicia
- Bronzemedalje ved Le Challenge International du Vin 2007 i Bordeaux
- Sølvmedalje ved International Wine Challenge 2007 i London
- 96 points i "Gymnasieskolen", nr. 11 2007
- Blandt Tim Atkins (vinanmelder ved "The Guardian") 36 fortrukne vine
Usædvanlig gunstigt pris/kvalitets forhold!!
|