Efter nogle års flirten med rigtig gode italienske, franske og østrigske vine (foruden spanske, naturligvis), besluttede vi i 2012 helt at hellige os vin fra Spanien, hvortil vi rejser flere gange om året (når der ikke lige raser en pandemi) og hvor vi gennem årene har opbygget rigtig mange gode kontakter, som vi besøger regelmæssigt. 

Vi prøver - i det omfang firmaets størrelse tillader det - at have et udvalg af vine fra mange forskellige områder i Spanien. Vigtigst er det dog, at alle de producenter, vi samarbejder med, producerer vin af meget høj kvalitet.