Kort med Ribeira Sacra

Ribeira Sacra er et af DO områderne i den autonome spanske provins Galicien, som ligger i det nordvestlige hjørne af den iberiske halvø med Portugal som den sydlige nabo.

Den vestlige del af Galicien er præget af nærheden til Atlanterhavet og de dybe fjorde, mens det længere mod øst - f.eks. i Ribeira Sacra - er bjergene og floderne, der præger landskabet.

Der er små 100 vingårde i Ribeira Sacra. 

SobreSol Vinimport importerer og forhandler vinene fra Finca Míllara

Se de 3 vine fra Finca Míllara nedenfor

100,00DKK  m/Moms
( 80,00DKK  u/Moms )
ekskl. levering.
Lager: På lager
140,00DKK  m/Moms
( 112,00DKK  u/Moms )
ekskl. levering.
Lager: På lager
175,00DKK  m/Moms
( 140,00DKK  u/Moms )
ekskl. levering.
Lager: På lager

Finca Míllara er ikke blot en bodega, men langt mere et livsprojekt for indehaveren af Finca Míllara, Fernando de Santiago Boullon. Han købte for nogle år tilbage en forladt landsby med en enestående smuk beliggenhed på nogle skråninger ned mod Miño floden. Igennem årene har han sideløbende ladet  gamle, originale huse genopbygge og fået  gamle vinmarker på disse skråninger genetableret.

Vi mødte Fernando 'on location' i starten af juli 2016. Vi ankom sammen med gode venner i en lejet minibus ad - troede vi -den eneste mulige vej, en smal og stejl jordvej, som gav nogen sved på panden. Fernando kom ad vandvejen med en motorbåd, hvilket uden tvivl var langt lettere.

Det første, der slår en, når man kommer ned ad den smalle vej mod ejendommen, er den fantastiske udsigt ud over Miño-kløften og ud over de stejle skråninger, plantet til med vin.

Men også håndværkere og byggematerialer (stadig i juli 2016, men sådan vil det nok være nogle år endnu) tiltrækker opmærksomheden. Fernando er tilsyneladende gået 'all in' i sit projekt. 

Flere af de renoverede huse er allerede blevet solgt, så der er håb om fornyet liv i landsbyen på en af de smukkeste skråninger i Nordspanien.