- Home
- SPANSK VIN
- DO Ribera del Duero
DO Ribera del Duero
Hvis Rioja er det kendteste spanske vindistrikt blandt danskere, er Ribera del Duero nok det næst kendteste, først og fremmest på grund af, at en dansk vinmager, Peter Sisseck, midt i 90'erne slog sig ned i området, opkøbte gamle vinmarker og startede produktionen af sin egen vin, Pingus, som i den første årgang scorede topkarakter (96-100 points) hos Robert Parker, og Pingus er i dag stadig Spaniens dyreste vin. Området dækker begge sider af Duero floden og ligger på højsletten nord for Madrid, hvor klimaet er kontinentalt med stegende hede om sommeren og hård frost om vinteren. Stor forskel på dag- og nattemperaturer. Vinene er mørke og kraftfulde med høj alkohol og ofte ufiltrerede. Den fremherskende drue er Tinta del País, den lokale variant af Tempranillo |
|
Ribera del Duero området er hjemsted for ca. 270 vingårde. SobreSol Vinimport importerer og forhandler vinene fra familiebodegaen Bodegas Hermanos Paramo Arroyo, økologisk certificeret producent i Ribera del Duero. |
Se alle vinene fra Bodegas Paramo Arroyo nedenfor. |