SobreSol Vinimport holder til i Tebstrup syd for Skanderborg og importerer udelukkende vine fra Spanien. De fleste af vores vine kommer fra det nordlige Spanien, og mange af dem er økologiske. Vi har vine i alle prisklasser, men koncentrerer os hovedsageligt om høj kvalitet og dermed også lidt dyrere vine: "Roble", "Crianza", "Reserva" og "Gran Reserva". Vi udvælger selv alle vores vine direkte på vingårdene i Spanien. Hovedparten af vores rødvine kommer fra de mere kendte områder som Rioja og Ribera del Duero i Midt- og Nordspanien, Cariñena og Campo de Borja i Aragonien, syd for Pyrenæerne og Montsant, et lille område i Katalonien ved siden af Priorat. Hvidvinene kommer fra de 2 store vinområder, Campo de Borja i Aragonien, Rueda i Midtspanien og Rías Baixas i Galicien. Vores rosévin er fra Navarra, et naboommråde til Rioja. Desuden har vi vine fra Kastillien i Midtspanien og Bierzo i Nordvestspanien.